Forside | KN Tagdækning - Danmarks bedste til tagpap

Tiny Church – Nordhavn, København

Nordhavnen, Kbh

Et midlertidigt kirkerum med permanente krav til godt håndværk

I foråret 2025 blev vi inviteret med på et anderledes og eksperimenterende projekt i Københavns Nordhavn: Tiny Church – Danmarks første midlertidige kirkerum og kulturhus, opført som en tolvkantet trækonstruktion midt i et råt havnemiljø.

Selvom kvadratmeterne var få, stillede projektet høje krav til faglighed, fleksibilitet og samarbejde på tværs af faggrupper.

Vi stod for:

  • Tagdækning på en tolvkantet konstruktion med facetterede flader og ovenlys i centrum

  • Tilpasning af tagrender og nedløbsrør i et design, vi aldrig har udført før

  • Detaljeret tilskæring og montering af tagpap på et byggeri helt uden standardmål

  • Materialevalg i tråd med projektets bæredygtige profil, uden trykimprægneret træ og med et meget lavt CO₂-aftryk (allerede under kravene for 2027 og 2030)

Byggeprocessen var præget af løbende tilpasninger og ad hoc-beslutninger. Flere løsninger blev udviklet og besluttet direkte på pladsen – ofte få minutter før udførelse. Det krævede både omstillingsevne og tæt dialog med arkitekter og øvrige håndværkere.

Vi kan ikke lade være med at kaste os ud i skæve projekter, der udfordrer standarden. Det er netop den slags opgaver, der holder os skarpe – og hvor godt håndværk virkelig kommer til sin ret.

 

FAKTA

KundeFryd! ApS (for Hans Egedes Kirke)
Entreprise to lag tagpap
Omfang 130 m2
Udført 2025